Find dit perfekte tandbørstematch med Curaprox

Fra Soft til Ultrasoft: Jeg (Pernille fra redaktionen) har personligt testet Curaprox’ arsenal af tandbørster, og i denne artikel giver jeg dig min ærlige mening. Og så vil jeg naturligvis gøre mit absolut bedste til også at guide dig (og dit barn) til at finde jeres match made in heaven. Lad os komme i gang!
Tandbørsten til dig, der vil have en skånsom, men effektiv rengøring
Ønsker du at pleje dine tænder med den optimale blanding af blødhed og effektivitet? Så bør du overveje Curaprox’ Soft-tandbørste. Curaprox’ hårdeste tandbørste hedder ironisk nok ”Soft”, da den stadig er langt mere skånsom end almindelige tandbørster.
Curaprox 1560 Soft er det perfekte valg for dem, der er vant til en lidt fastere tandbørste, men stadig ønsker at skåne deres tænder og tandkød. Med 1.560 børstehår, hver kun 0,15 mm i diameter, tilbyder denne tandbørste en behagelig rengøring, der effektivt opløser og fjerner plak.
Den ottekantede, vinklede håndtag sikrer, at du børster dine tænder i den korrekte 45 graders vinkel, hvilket er anbefalet af tandlæger og tandplejere.
Soft-tandbørsten er perfekt:
- Til dig, der har en mellemfølsomhed: Hvis du synes, at almindelige tandbørster er for hårde, men ikke lider af ekstrem følsomhed i tandkødet, så vil denne tandbørste være det perfekte kompromis mellem blødhed og effektivitet.
- Til dig, der er vant til hårdere tandbørster: Her er Soft den ideelle introduktion til en mere nænsom tandbørstning.
- Til dig, der har moderat tandsten eller plak: Hvis du har behov for lidt ekstra rengøringskraft sammenlignet med en ultrablød børste, men stadig ønsker en skånsom rengøring, vil Curaprox Soft være et oplagt valg.





